Hvad siger rytterne ?
Deres egne udtalelser

Janne Jepsen
Jeg har gennem en årrække haft problemer med min hest. Jeg flyttede til Teglgaarden og spurgte om Pers hjælp for et års tid siden, den dag idag er Diablo en helt anden, og min glæde for sporten er tilbage. Med flere placeringer til stævner i år har det bevist en fremgang, og en balance ikke kun hos mig, men også hos hesten. Per har en fantastisk personlighed, og evne til at forstå rytter og hest som en enhed. Han har forstået at presse mig og Diablo, for at forbedre vores udvikling, og give plads når det har været nødvendigt. Han har en utrolig ro over sig, og hans dybdegående viden omkring det mentale viser sig.
Da jeg skulle begynde at ride stævner, var jeg nervøs, og følte mig ikke klar. Per har fulgt mig hele vejen, og trods mange hårde trænings timer, så er der altid tid til humor, jeg ser Per som min træner, støtte og ikke mindst ven. Jeg kan ikke takke Per nok for hans hjælp og støtte, og kan varmt anbefale ham, hvis man søger en træner som brænder af hele sin sjæl for sporten og ikke mindst menneskene omkring ham.

Gitte Schmidt
Jeg startede med at ride undervisning ved Per i 14-15 års alderen, jeg har altid været betaget af måden han takler hver enkelt rytter på, ikke mindst mig, dog skal siges at jeg i den alder helt sikkert troede at jeg vidste bedre, men med årene er jeg bestemt blevet klogere, Per er en ener, og formår at få det maximale ud af hver rytter på det niveau de er på, et stort plus i min bog er også ,at han aldrig kigger på klokken, vi slutter når hest og rytter kan afslutte på en god måde for begge parter.
Nu 25 år efter, har jeg så fået ideen om at ride dressur igen, efter 10 år i travsporten.
Selvfølgelig var den første jeg kontaktede Per, jeg havde store udfordringer med min noget temperaments fyldte hest og samtidig havde jeg fået konstateret en diskusprolaps i ryggen, men ride ville jeg
Per var frisk og kom op og hjalp mig godt i gang, hoppede gerne op og rettede alle de fejl jeg fik lavet, flere af de dygtige ryttere i den stald jeg står, fik hurtigt øjnene op for Per og hans kompetente måde at undervise på, så nu er vi mellem 6-8 ryttere hver gang.
Mine varmeste anbefalinger til Per

Lene Langgaard
Et nej tak der blev til et kæmpe stort JA tak !!
Jeg er kommet ind i gamet igen med egen hest efter 15 års pause grundet, børn og karriere.
Heldet for mig er jeg går hen og får en pige der interessere sig for heste og vi har det nu sammen.
For halvandet år siden købte jeg en 3,5 års frieser hoppe.
Jeg har lært alt til husbehov og altid holdt mig lidt fra undervisning da jeg bliver lidt genert over jeg ikke kan alle de fine udtryk dressuren/ridning har, samt ride perfekt. Jeg har primært redet ture og forsøgt mig med dressur og spring, men aldrig lært det på den rigtige måde.
September 2018 flytter jeg stald hvor Per kommer og underviser.. det første lange stykke tid tør jeg ikke melde mig på. Genert for alle de andre er SÅ dygtige og så kommer både jeg og hest og kan ingenting.
Efter et par mdr har de andre piger overtalt mig. Jeg har siden kun fortrudt vi ikke startede med det samme. Jeg er total "høj" efter en undervisning.
Jeg ser frem til igen at blive rettet på, få redskaber at arbejde med.
Jeg har aldrig følt mig forkert når jeg spørger om noget som jeg ikke forstår... det sker hver gang da det er nyt for både hesten og mig. Per formår at ramme/fange os lige der hvor vi er. Imponerende nok- HVER GANG, så går jeg igen derfra med hænderne over hovedet.. jeg har haft den bedste kontakt med min hest og vi synes begge det har været sjovt (vi ved jo godt hvornår vores heste har det godt)
Her til skal siges min datter på dengang 13, nu 14.har det på samme måde. Vi deles om hesten og rider hende forskelligt og arbejder med noget forskelligt - Per går bare i gang..
Jeg er tosset med min/vores undervisning vil gøre alt for ikke at ødelægge noget for og på min smukke firbenede bedste ven.
Når timen ringer af, så glæder jeg mig allerede til næste gang

Eva Engvang Sørensen
Tjørnely er meget heldig at få Per ud som underviser. Først en gang i md, senere hver 14. dag. Jeg har med egne øjne set en meget broget skare af heste og ryttere få undervisning af Per. De rykker sig hver gang , og får hver især noget , de kan arbejde videre med ... hører kun positive kommentarer fra dem... han giver altid en et smil på læben, for han er osse en lun fætter... han underviser på rytterens og hestens præmisser ...
